for et par måneder siden skete det, der bare ikke måtte ske. min honda civic '92 stillede træskoene. mit kæreste eje måtte lide denne grusomme skæbne efter at have været involveret i et triple sammenstød i krydset på nordre fasanvej, lige ved den gode irma, med min fætter bag rattet. tilfældighederne ville, at det lige var i den måned, vi havde byttet biler, at en eller anden spade skulle overse sin vigepligt og jerne midt ud i Måske Københavns Farligste Vejkryds i Myldretiden (hvis du skulle spørge fra nogen!), så min fætter måtte undvige og ramte en anden bil. øv for helvede altså, at skulle vågne op til sådan et telefon opkald en i forvejen trist mandag morgen. det tog mig lang tid at komme over chokket. næsten lige så lang tid som det tog for politiet at finde ud af, hvis skyld det var, og dernæst for forsikringsselskabene at finde ud af, hvem der skulle betale for skaderne, som senere viste sig at være uoprettelige. mange salte tårer faldt før taksatoren endelig fik takseret Dolly (ja, det var altså bilens kælenavn!) til at være 20.000 kr værd. tænk at skulle sætte et prisskilt på kærlighed... en hed romance, der sluttede alt for tidligt... suk.
nå, men nu må man jo se, hvad man kan gøre med de 20.00 kr, hvilket egentlig var det det jeg gerne ville dele. for i min ihærdige internetsøgning har jeg fundet frem til et kompromis af en art, og nu er det så min ønsketænkning sætter ind. jeg har nemlig fundet en arvtager for Dolly, men det nytter ikke noget men en efterfølger, hvis den ikke kan leve op til sin forgænger. så lige nu krydser jeg fingre, arme, ben og hvad der nu ellers kan krydses, for at denne her labre sag af en civic er i så god stand, at den kan få lov til at stå hjemme i min garage, når jeg kommer hjem fra højskole. det kan godt være, vi aldrig vil få det samme, som jeg havde med Dolly, men han (for det her er en mande-bil!) er nu heller ikke uden charme. så tag godt i mod min - hvis alt falder i hak og der hverken er rust i undervognen, knas i gearkassen eller mug i betrækket - fremtidige slæde:
jeg er sikker på, vi nok skal kunne få nogle gode tider sammen, og hvis familiensammenføringen lykkes, er i alle inviteret på søndagstur i det blå lyn!
